Turismen i Burma/Myanmar er endnu ikke udviklet for den individuelle turist der kun har et vist  antal dage til rådighed og samtidigt har et ønske om at se og opleve mest muligt. Selv erfarne rejsende vil kunne finde det frustrerende til tider selv at skulle arrangere  alle formaliteter og praktiske detaljer i forbindelse med en rundrejse i landet.  Det kan også være vanskeligt at finde helt korrekte og up-to-date informationer om forholdene før afrejsen hjemmefra.




Jeg tilbyder individuelle oplæg for ophold på 5 dage og opefter for såvel rejsende der kommer her på egen hånd som for firmaer i rejsebranchen der ønsker at tilbyde Burma/Myanmar  på deres program. Besøg til de vigtigste historiske og kulturelle steder kan eventuelt kombineres med en badeferie ved Ngapali Beach/Sandoway, trekking blandt etniske minoriteter i højlandet, et cruise på Irrawaddy floden eller hvad eventyrlysten måtte begære. Mulighederne er mangfoldige.

Skriv til mig på signature.myanmar@gmail.com for forslag til rejseoplæg og priser eller for flere oplysninger end de der fremgår af denne hjemmeside.

Sammen med dygtige burmesiske medarbejdere som kender deres land fra a til z bistår jeg de gæster der ønsker en personlig tilrettelagt rejse og den sikkerhed der følger med at have en skandinavisk kontakt under opholdet. Vi leverer færdige rejser eller skræddersyr ophold efter individuelle ønsker og varighed, og vi tager os af alle arrangementer og praktiske detaljer fra du lander i lufthavnen i Yangon og til du stiger på flyet igen for at rejse hjem efter dine "Burmesiske Dage".